Gaming
Jeg har arbejdet med spil siden 2000, hvor jeg startede et program på dk4 som hed GameZoneTv,.
Det blev i dk4 målestok hurtigt populært og formåede at tiltrække unge seer til kanalen, hvilket var ret bemærkelsværdigt da dk4 normalt henvender sig til en målgruppe der hedder 40+.
Det var en spændende tid, på en kanal hvor jeg fik lov at eksperimentere med forskellige programmer. Jeg var blandt andet først til at afvikle E-sports turneringer på dansk TV, noget man vil komme til at se meget mere til i fremtiden, når præmierne bliver større og spillene mere seervenlige.
Super Mario og Zelda var min yndlings beskæftigelse som barn. Skal jeg slappe af er det stadigvæk et spil der bliver hevet frem, i stedet for en film.
Det har derfor været et kæmpe priviligium at arbejde med noget professionelt der samtidig er en hobby.
Jeg har rejst verden tynd i min jagt på at interviewe spil-udvikler, besøge messer og studere udenlandske spil-tv stationer.
Siden 2007 har jeg fungeret som fast spilekspert på TV2's Go'morgen Danmark. Her fortæller jeg om hvad der rør sig i spiluniverset hver onsdag morgen.
November 2007 startede jeg sammen med et par venner Danmarks første TV-station om Gaming, Pixel.tv, der desuden var Danmarks første TV-station på nettet som ikke er ejet af et større mediehus.
|